The House of Dust and Ash - In Character

Vi starter scenariet lidt tidligt, med at i får introduktionen til scenariet her på forum og så kan diskutere frem og tilbage, skaffe oplysninger og afprøve jeres characters og hvordan de forholder sig til hinanden (det er i hvert fald ideen)

Jeg skal lige have skrevet tingene ind (samtidigt med at følge med i min samfundsfagstime), så forhåbentligt får jeg det op inden kl. 15

Jeres første post skal indeholde en lille introduktion til jeres character (Bare rent udseendemæssigt, hvilken rolle han har i gruppen og hvilken aura han udstråler (venlighed, fortrængt blodtørst - that sort of thing).

Alt hvad i siger i tråden skal være in character (IC) og skrives i kursiv sådan her, men hvis i har noget som er Out of Character (OOC), fx en action i foretager eller noget i vil spørge om) så skriv det sådan [Her er godt nok mange nørder^^]

Har Moderator eller Admin rettigheder (er ikke sikker på hvad), så prøver at få det til at virke med at slå d10 og d100 på forummet. Man kan nu slå d10 og d100 i trådene.

[Edit]
Pga. forskellige ting får jeg ikke smidt noget op på forum før kl. 19 Fik først smidt tingene op kl. 21.30, men de kom da op^^

By the way Thomas, så skal du være velkommen til at komme med input og gode forslag, bare du gør det "in-character"^^ AKA du laver dig bare en improviseret character, gerne med en introduktion lig de andres og selvfølgelig et navn og så bliver du en speciel PC der kun kommer til at være tilstede her på forum, men som er velkommen til at give input og lave ting "off-camera", fx for de andre. Så du også har mulighed for at være lidt med^^
Derudover lover jeg at prøve at få skrevet en log op omkring hvad der er sket de forskellige spilgange.

Navne:
Tau - Mordecai
Hennecke - Uriah
Vest - Lazerak

Du sidder på en bar efter endnu en hård dag i et forsøg på at glemme bare halvdelen af de rædsler, der konstant plager en borger i imperiet. Bedst kom du begynder at slappe af, mærker du hårene rejse sig i nakken på dig. De sædvanlige, beroligende lyde fra den travle bar dæmpes af en overnaturlig og utryg stilhed. Det eneste, der skærer igennem er dit hjerteslag, hurtigere og hurtigere, samt lyden af trin fra en nyankommen. Tunge støvler og plader af let rustning er delvist dækket under en pjaltet, skærfagtigt båret, blod-rød robe. Store flænger og åbentlyse skudhuller, de fleste med brunlige plamager omkring, pryder den, samt et enkelt misfarvet Adeptus Mechanicus emblem. Det er som om en sort, trykket sky hænger om hans hoved, og hans lange, sorte, enkelte steder gråsprængte hår lægger sig ned over hans ryg og bryst, som truer det med a sprede sig og opsluge hele den rødbrune krop. I kontrast til det sorte står det spøgelsesblege ansigt, hvis spændte ansigtstræk giver følelsen af en enorm passiv aggressivitet. Som han kigger rundt i lokalet frygter du hans blik, og da det ramme dig føler du hvordan hans mekaniske, døde øje, i form af en bleg-grøn diode i en mørk øjenhule, fanger hver eneste detalje, hver eneste bevægelse, mens hans andet øje, blindt, med samme mælkeagtige, bleg-grønne farve, kigger direkte ind i din sjæl. På ryggen bærer han en enorm, metallisk sort riffel. Som han vender sig, og går over mod baren, kan du mærke lydene og selvbevidstheden komme igen, og fanger dig selv i, stakåndet, at tørre koldsved af panden.
-----

Natten er mørk men ung, et dyr render gennem skoven. Stanken af frygt kan lugtes flere mil væk. Dyret stopper da byen starter. Blod, hoved ligger adskilt fra kroppen få tilskuere gisper i angst og løber væk fra skov brynet, men ikke inden de i et split sekund så en skikkelse i mørket en lille skikkelse, en jæger. Behåret og bemalet stå denne, i sin lette rustning skrigene sit sværds blodstørst, syngene sværdets sang. Få tilskuere bliver, og fra dit mørke sikre sted, ser du denne træde ud i lyset. ar tegner sig i ansigtet, som vidne om en hård tid. frygten kribler ved synet af de spyd og det primitive våben ved hans side. Men værst er sværdet dets sang er ikke slut endnu og du vil ikke synge med.

I har efterhånden arbejdet sammen som mercenary gruppe i et stykke tid. Nogle af jer har været tilstede på holdet i flere år og andre af jer er blevet opsamlet indenfor de sidste par måneder som erstatning for mandefald i gruppen. Gruppen har lagt sig ind i en niche som Heretic Hunters, og har igennem jagten på kættere, både legitime og uskyldige, blevet ganske velhavende. Nu er i dog kommet på sporet af en større pris, en der forhåbentligt vil gøre jer så rige at i aldrig behøver arbejde igen, men kan trækker jer tilbage til et liv i luksus eller hvad jeres individuelle planer er. I har ved et større held og endnu større bravado, for nyligt udryddet en celle af kættere der opererede dybt nede i Hive Sibillus på Scintilla. Alle kætterne kæmpede enten til døden eller segnede om med fråde om munden hvis taget til fange. Alt hvad i fik ud af det udover en belønning fra de lokale Arbites, var en heavily encrypted dataslate som lederen havde prøvet at destruere ligeså snart det så ud som om de ville tabe. Et velplaceret skud fra Mordecai satte en stopper for det, men beskadigede dog også dataslaten.
Det er senere lykkedes jer at få reddet nogle få spredte sætninger ud af den både krypterede og korrumperede dataslate - "Solomon", "The House of Dust and Ash", "The Bloody Seal", talrækken "07-07-07" og afsender navnet "Lady Orlea Grey".

[Skriv også gerne jeres navne sammen med jeres beskrivelse. Skriver en oversigt i første post]

[nice cornwell reference jonas]

rosa skrev:[nice cornwell reference jonas]

hehe tak^^

Natten er mørk men ung, et dyr render gennem skoven. Stanken af frygt kan lugtes flere mil væk. Dyret stopper da byen starter. Blod, hoved ligger adskilt fra kroppen få tilskuere gisper i angst og løber væk fra skov brynet, men ikke inden de i et split sekund så en skikkelse i mørket en lille skikkelse, en jæger. Behåret og bemalet stå denne, i sin lette rustning skrigene sit sværds blodstørst, syngene sværdets sang. Få tilskuere bliver, og fra dit mørke sikre sted, ser du denne træde ud i lyset. ar tegner sig i ansigtet, som vidne om en hård tid. frygten kribler ved synet af de spyd og det primitive våben ved hans side. Men værst er sværdet dets sang er ikke slut endnu og du vil ikke synge med.

det var den frygteligste nat i i hans liv, der var blod overalt, og hoved kun enkelt sted, adskilt fra kroppen. kroppen selv var heller intet koent syn, mutileret paa det skraekkeligste. men det vaerste var ikke selve liget, eller det rod det var blevet til, ej heller var det det i doeden stivnede udtryk af raedsel i liget oejne. nej det vaerste var glimtet af manden, og lyden af hans svaerds sang... han glemte det aldrig.

[da jeg var lidt i tvivl om hvad bastian mente med at jeg kunne kontribuere i denne traad, har jeg holdt mig til at fortaelle fra nogle af tilskuernes sider.]

Du sidder på en bar efter endnu en hård dag i et forsøg på at glemme bare halvdelen af de rædsler, der konstant plager en borger i imperiet. Bedst kom du begynder at slappe af, mærker du hårene rejse sig i nakken på dig. De sædvanlige, beroligende lyde fra den travle bar dæmpes af en overnaturlig og utryg stilhed. Det eneste, der skærer igennem er dit hjerteslag, hurtigere og hurtigere, samt lyden af trin fra en nyankommen. Tunge støvler og plader af let rustning er delvist dækket under en pjaltet, skærfagtigt båret, blod-rød robe. Store flænger og åbentlyse skudhuller, de fleste med brunlige plamager omkring, pryder den, samt et enkelt misfarvet Adeptus Mechanicus emblem. Det er som om en sort, trykket sky hænger om hans hoved, og hans lange, sorte, enkelte steder gråsprængte hår lægger sig ned over hans ryg og bryst, som truer det med a sprede sig og opsluge hele den rødbrune krop. I kontrast til det sorte står det spøgelsesblege ansigt, hvis spændte ansigtstræk giver følelsen af en enorm passiv aggressivitet. Som han kigger rundt i lokalet frygter du hans blik, og da det ramme dig føler du hvordan hans mekaniske, døde øje, i form af en bleg-grøn diode i en mørk øjenhule, fanger hver eneste detalje, hver eneste bevægelse, mens hans andet øje, blindt, med samme mælkeagtige, bleg-grønne farve, kigger direkte ind i din sjæl. På ryggen bærer han en enorm, metallisk sort riffel. Som han vender sig, og går over mod baren, kan du mærke lydene og selvbevidstheden komme igen, og fanger dig selv i, stakåndet, at tørre koldsved af panden.

der var intet som alkohol til at glemme raedslerne i en imperiel borgers liv, det var intet nemt liv, bestemt ikke. den aften blev det bestemt ikke gjort nemmere eller mindre skraekindjagende af den fremmede ankomst. han var et uhyggeligt syn, lignede en der havde draebt ofte og laenge (meget). han lignede ogsaa en der havde modtaget noget tilgengaeld, med det uhyggelige oeje og alle skudhullerne.
den aften var der bestemt behov for mere alkohol.

Nu når vi har prøvet de snuskede barer forslår jeg at vi prøver de mindre snuskede, da som jeg ser det at hun enten har gemt sig som scum eller noble:)

Jeg tvivler på at folk som os kan komme ind på de barer, der er in blandt noble... og så den øgede risiko for at komme på dårlig fod med arbitratorsne =P Jeg forslår at vi leder videre i slummen, eventuelt med henblik på aat finde en supplier... Og ellers bare samle random rygter og få en idé om hvad der rør sig i hive solomon. Ud over det, så lad os prøve at finde arbitrator bead frequencyen =)

ok jeg vil gerne snige mig lidt rundt i slummen med awerness +10 og som det første rul og shadowing/concelment på det andet med Agi på 46 og Per på 44

The member 'hennecke' has done the following action : Dices roll

'D100' : 61, 26

klarer begge rul^^ klare concelment med 2 succes

[Prøv at holde off-game ting, som fx rolls, i bokse som disse [], så vi får en adskillelse imellem hvad folk siger ingame og hvad der foregår offgame]

Du begynder at bevæge dig igennem de små klemte gange som det meste af Hive Solomon består af. Der er en trykkende fornemmelse i de små gange, som om du på samme tid bliver konstant overvåget og som om ingen bekymrer sig om dig, men derimod at du her iblandt så mange mennesker, er mere alene end nogensinde før. Det flakkende lys og det konstante pres af mennesker gør det svært at se langt frem og du bliver let disorienteret af de forvirrende gange og den enorme menneskemængde.

[Hvad leder du efter?]

[vil et sted hen jeg kan være lidt alene og tjekke om jeg har fået svar fra min kontakt, gerne uden at folk lægger mærke til at jeg er væk]

Jeg går ind på en bar og kigger mig omkring...

Ovre i hjørnet står en enlig mand. Det er sent om aftenen, men hans blodrøde hår skinder igennem mørket.
Han ser stor og mægtig ud i skæret fra gadelampen, som han står der i sin tykke, slidte rustning. Han står stadig med sit chainsword i den ene hånd. Det ligner det har været brugt for nyligt, for blodet drypper stadig fra klingen. I den anden hånd knuger han en flaske, som han tager store tåre af fra tid til anden.
Foran ham ligger et gigantisk våben, og lige ved siden af en mand, rød af sit eget blod, omgivet af hundrede patronhylstre, men mest iøjefaldende er det 50cm dybe hul fra hans skulder ned mod maven.
Gaden er helt tom for mennesker, det eneste der kan ses er livløse kroppe rundt omkring resterne af nogle eksploderede kasser.
Han står og smiler selvtilfreds over sin gerning. Han bløder lidt fra venstre skulder og nede i højre side af kroppen, men smerten ser ikke ud til at gå ham på. Han har prøvet det før, og han vil komme til at gøre det igen, mange mange gange.

[Jeg bliver tilbage på stedet indtil middag dagen efter, og ser om vores scum kommer tilbage - hvis han ikke gør det begynder jeg at forhøre mig lidt efter ham, nede i underhive for eksempel]

[Jeg går gerne med]

Op af eftermiddagen er Drake stadig ikke kommet tilbage og der er heller ikke indløbet nogle beskeder fra ham

I går ud i hivet og begynder at spørge efter ham. I den utrolige menneskemængde er han blot endnu et anonymt ansigt i mængden, og han har ikke efterladt sig et tydeligt spor efter sin færden. Som i bevæger jer længere ned i jeres søgning, begynder væggene at skråne indad under den massive vægt af bygningerne ovenover og luften, hvis man kan kalde den det, begynder at kradse og irritere jeres hals. Overalt i de små tætte gange, er der lurvede mennesker i forskelligt farvet tøj, som tydeligt identificerer dem som medlemmer af en gang. I bliver ikke umiddelbart antastet, så længe i går med taktfaste og målrettede skridt. Hernede er det ikke normen at folk spørger hinanden på gaden, hvilket er tydeligt i de skulende blikke der følger jer på jeres vej.

[Lav et Inquery check (Jonas går jeg ud fra) med +10 pga. Tau's tilstedeværelse, som har en indvirkning på folk som ellers ikke normalt bliver nemt skræmt. Hvordan ser i ud? Jonas: Er du fx i fuld rustning, med Heavy Stubber, Bolter og CHainsword? Og Tau: Er du klædt i dine røde rober?]

[Hennecke]
Der er tungt og røgfyldt inde den lille snuskede bar i lower middle hive, som du er gået ind på. Mærkeligt nok er der ingen der ryger herinde, men du kan høre en svag dryppen fra et sted længere inde i rummet. Der tæt af mennesker herinde og luften føles genbrugt og irriterer dine lunger. Der er masser af larm og det er svært at overhøre ting, den eneste ting som er konsistent, er den svage dryppen som du kan høre med det yderste af din hørelse. Der er mange øjne der kigger op som du kommer ind, og de fleste sænker sig igen, som de lægger mærke til dit "vildmands"-udseende" og dine ondt udseende våben. Til trods for de sænkede blikke, kan du mærke hvordan din ryg stadig bliver nedstirret som du bevæger dig længere ind i rummet.

[Hvad gør du?]

[yes.. jeg har alt med.. men min hjelm i min taske eller what ever.. og jeg tror det er mr. tau der laver sådan et check :P]

well.. men jeg laver da et inquiry test på at finde ham vores scum ;).
Jeg har ca. 16 i det :P. er der en der slår?

[Jeg er iklædt min smadrede robe ud over min Carapace armour, ja (Jeg skal nok tegne den for dig på et tidspunkt ). Har selvfølgelig min riffel på ryggen strappet godt fast, og den modificerede revolver i et hylster på mit højre lår. Jeg kigger folk direkte og hårdt i øjnene hvis jeg fanger deres blik. Derudover lader jeg Vest føre ordet]